Brexit - da skuffelsen blev for stor by Jan Simmen, freelance journalist published on 2017-03-22T12:17:24Z Storbritannien er ikke vred, men skuffet ”Jeg tror EU vil forlade sig selv”, forklarer en kendt britisk EU politiker blandt andet, da han blev spurgt, hvilket land han tror vil forlade EU som det næste land. Citatet falder i udsendelsen ”Brexit: Da skuffelsen blev for stor”, som kan hentes gratis af alle på radiomb.dk/eu. Det primære omdrejningspunkt for udsendelsen er briternes beslutning om at forlade EU. Hvorfor gjorde de det, for én gang skyld set med britiske øjne fortalt af en britisk toppolitiker. I udsendelsen vil der også være analyser af de økonomiske konsekvenser for Storbritannien. Det går nemlig slet ikke så skidt med økonomien. I hvert fald endnu. Vi hører hvorfor. Det er Radio Mælkebøtten der har produceret udsendelsen og sendt EU-journalist Jan Simmen til Bruxelles for blandt andet at finde ud af, hvorfor de britiske politikere, der i begyndelsen var indstillet på at blive i EU, endte op med at ville forlade EU helt og aldeles? Altså såkaldte ”hard-brexit-tilhængere”. Desuden vil du høre den danske EU-politiker Rina Ronja Kari forklare, hvorfor hun mener Danmark bør gøre det samme. Briternes skyld? Populister vejrer morgenluft En stor del af de såkaldte populistiske partier har fået medvind i sejlene nu efter Brexit. Det er partier som Gylden Daggry, og Alternative Deutschlands. Partier som især de britisk konservative ikke selv mener, at de har meget til fælles med. Så har briterne ikke et medansvar? Udsendelsen er en del af en serie på fem udsendelser der alle tager pulsen på EU, og er blevet til med støtte af Europa-Nævnet. Medvirkende i udsendelsen her er den konservative EU Politiker Andrew Newer, cheføkonom Fabian Zuleeg fra European Policy Center, samt danske EU Parlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen imod EU. Genre News & Politics